Serviceaftale på pillefyr - Sjælland

Serviceaftale på pillefyr - Sjælland

2.300,00 DKK

Model/Varenr.: Serviceaftale
stk.


Et pillefyr arbejder mange timer om året, og for at det kan yde optimalt, anbefaler Bioeksperten  et regelmæssigt eftersyn. På den måde bruger det færre træpiller, og risikoen for driftsstop og unødvendige reparationer minimeres.

Med en serviceaftale via Bioeksperten.dk slipper du for at skulle bekymre dig om det. Vi sørger for årligt at gennemgå og justere pillefyret, og pengene til en serviceaftale er godt givet ud, for når pillefyret er justeret korrekt og regelmæssigt bliver tjekket af en fagperson, sparer du penge på reservedele og brændsel. 


Pris og varighed:
En serviceaftale med Bioeksperten.dk koster 2.300,- kr. inkl. moms og løber 12 måneder af gangen. Den kan opsiges af både os og dig ved udløbet af de 12 måneder, og ellers fornys den automatisk med endnu 12 måneder, medmindre vi har modtaget skriftlig besked fra dig senest fire uger før aftalens udløb.


En serviceaftale hos Bioeksperten.dk indeholder:
  

  • Gennemgang af fyrets tilstand
  • Rensning af forbrændingsluftblæser og forbrændingshærd
  • Tjek for utætheder, tæringer og revner
  • Kalibrering af iltstyring
  • Kontrol af sikkerhedsfunktioner
  • Justering af forbrænding
  • Røggastest/miljøtest

Hvis der er behov for egentlige reparationer eller udskiftning af reservedele, udføres de kun efter aftale med dig og faktureres særskilt.

OBS:

Når du afgiver din bestilling bestilling på en serviceaftale, sender vi dig efterfølgende selve aftalen, som du underskriver og returnerer til os. Først derefter træder aftalen i kraft, og vi trækker beløbet via dit betalingskort.

Serviceaftalen inkluderer ikke rengøring, materialeforbrug og udkald uden for serviceaftalens rammer fx i forbindelse med driftsstop eller andre problemer. Arbejdstid og kørsel i sådanne tilfælde faktureres særskilt.

En serviceaftale forudsætter, at du har et pillefyr, som fungerer, som det skal, når du indgår aftalen med os. Hvis ikke, er der tale om en fejlfindingsproces, hvor vi skal udrede problemet og evt. foretage reparationer. Først derefter kan vi indgå en serviceaftale.

Derudover tager vi forbehold for forkert brug af fyret og evt. reparationer og udskiftning af reservedele, som ikke er foretaget af os, og fejl og mangler ved selve anlægget. I det tilfælde henviser vi til producentens garantiordning.

Har du nogen spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte os på info@bioeksperten.dk så hører du fra os hurtigst muligt.

Stort udvalg af alternativ energi

14 dages Fuld returret

Hurtig levering Vi sender hver 1-2 dage

Godkendt betalingssystem Sikker betaling